ALLERGI OVERFOR HUNDE
Har du først allergi overfor én ting, er du mere disponeret for at udvikle flere allergier senere i livet. Har du allerede pollenallergi, kan man altså ofte også udvikle allergi overfor kæledyr som hunde eller katte.
Symptomer på allergi overfor hund
De mest almindelige årsager på at du har udviklet allergi overfor hunde er:
- Helårssnue (høfeber)
- Astma
- Nældefeber
Årsager til at man udvikler allergi overfor hunde
Som med pollen, så reagerer kroppen på allergener som pattedyr har i deres pels, hudskæl, spyt og kirtler. Du får allergi, når du har udviklet antistoffer overfor et kæledyr. Dyrets allergener bliver båret af luften, og de spredes nemt via vores tøj, møbler og gulvtæpper – og derfor kan man reagere på sin hunde- eller katteallergi uden at der nødvendigvis er et dyr tilstede.
Sådan mærkes allergi overfor hunde
Det kan være meget generende at have en allergi overfor hunde. Når du er sammen med en hund, og du får en allergisk reaktion, vil den oftest vise sig via nyseture, øjenkløe med træthed og kløe i næsen – også selvom man kun har været sammen med dyret i kort tid.
Hos nogle allergikere kan allergien også mærkes i form af nældefeber, der er et kløende udslæt når de rører ved dyret.
Hvad kan man selv gøre mod sin allergi overfor hunde?
Mange husstande i Danmark har et eller flere kæledyr. Derfor kan det være svært at have en kæledyrsallergi overfor f.eks. hunde eller katte – da man primært kan behandle sit eget hjem og ikke andres.
Har du fået kæledyrsallergi, vil det mest oplagte være at du fjerner hunden eller katten fra hjemmet. Det vil dog ikke altid være en mulighed, og derfor er der andre tiltag, der i lette tilfælde vil kunne tages i brug. Du kan f.eks. tage antihistaminer, eller blive vaccineret.
Derudover kan det anbefales, at du ikke har din hund eller kat i dit soveområde, samt at du oftere gør rent og lufter mere ud. Da de allergener du reagerer på sidder i dyrets pels, kan du med fordel også bade dyret oftere end ellers.
Hvordan bliver man undersøgt for allergi overfor hund
Du kan ikke diagnosticere dig selv med allergi overfor hunde eller katte. Du skal derfor tage til lægen og blive udredt for, hvad det er du præcist er allergisk overfor. Lægen vil stille diagnosen på baggrund af din sygehistorik og de symptomer du fortæller om. Den endelige diagnose stiller lægen dog enten ved en priktest, eller en blodprøve.
- Priktesten er en allergitest, hvor lægen påfører små stik på huden, der indeholder allergener mod det du skal undersøges for. Din hud vil reagere efter ca. 15 min, hvis du er allergisk.
- Blodprøven afslører om dit blod indeholder specifikke antistoffer overfor det eller de ting du tror du er allergisk overfor. Dette kræver dog at din blodprøve bliver sendt til et laboratorium for at blive undersøgt.