It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Obstipation og forstoppelse hos ældre

Obstipation er det sundhedsfaglige ord for forstoppelse. Forstoppelse skyldes f.eks. livsstilsmæssige årsager som: fiberfattig kost, for lidt motion og medicin. Disse faktorer kan gøre, at man får ændret sit afføringsmønster, til at være mindre hyppigt end ens normal afføringsmønster.
Det er svært at definere en normal afføringsrutine for alle mennesker, da nogen har afføring flere gange om dagen, og derfor er dét antal deres normal, hvor andre kan have afføring hver tredje dag, og derfor er dét antal deres normal.
Der er dog enighed om, at hård og knoldet afføring samt afføring to eller færre gange om ugen er problematisk og er et symptom på obstipation.

Hvad er obstipation og hvem får det?

Obstipation er træg, hård og sjælden afføring. Tilstanden er hyppig, men ses oftest i den ældre del af den danske befolkning. Tilstanden kan være meget ubehagelig og er ofte ledsaget af smerter og ubehag i maven. Obstipation rammer oftest den ældre del af den danske befolkning. Dette skyldes oftest livsstilsfaktorer som ændrede kost og motionsvaner, samt medicin og sygdom. Sandsynligheden for at få forstoppelse bliver højere, jo ældre man er. Det estimeres at ca. 30-40% af mennesker over 65 år vil blive ramt af forstoppelse på et år.

Mange gange kan man ikke pege på en klar årsag til obstipation. Man kan dog se at de hyppigste årsager til forstoppelse hos ældre er:

  • Uregelmæssige afføringsvaner
  • Fiberfattig kost
  • Underskud af fysisk aktivitet
  • For lidt væske
  • Sygdom

Derudover er der nogle typer af medicin, der kan give obstipation hos især de ældre.

  • Smertestillende medicin
  • Hostemedicin
  • Vanddrivende medicin
  • Gigtmedicin
  • Hjertemedicin

Lider du meget af forstoppelse som ældre, og tager du dagligt medicin der falder ind under én af ovenstående kategorier. Så kan du tale med din læge om problemet, da forstoppelsen kan være medicinsk udløst.

7 råd til behandling af obstipation hos ældre

Når du er obstiperet er det vigtigt at du ser på dine spisevaner, motionsvaner og toiletvaner. Det er oftest blandt disse tre man kan finde årsagen til at du er obstipation. Mange ældre får dog også medicin, der kan være skyld i obstipation.  

  • Få regelmæssige afføringsvaner
  • Spis en grov og fiberrig kost
  • Husk at få rigeligt at drikke
  • Dyrk regelmæssigt motion, dette sætter tarmene i gang
  • Brug evt. et afføringsmiddel som Gangiden, der blødgør afføringen i tarmene.
  • Hvis du tager medicin, der kan være årsag til forstoppelse, så få den reguleret.
  • Sid rigtigt på toilettet

3 trin: sid rigtigt på toilettet

Det er ikke mange der ved det, men oftest sidder vi forkert på toilettet. Det er ikke naturligt for kroppen at sidde som vi gør. Som udgangspunkt er det bedst at sidde på hug når man skal af med afføring. Dette skyldes at man i hugstillingen udretter den anorektale vinkel, og den muskel som der normalt lukker af for tarmen, vil slappe af, og afføringen vil have nemmere ved at passere

Når du sidder på toilettet kan du altså prøve at efterligne den hugsiddende stilling. Nedenfor får du 3 trin til, hvordan du kan gøre det.

1) Hav et godt fodfæste. Det kan være en stor fordel at have fødderne på en skammel, da man på den måde får sine knæ i den rette vinkel.

2) Når du sidder på toilettet, så svaj i lænden mens du læner dig forover og har hænder eller albuer på knæene.

3) Træk vejret dybt, og pres med mellemgulvet.

 

Den optimale siddestilling

Kost og mad der er godt, når du er obstiperet

Det er vigtigt at du sørger for at få spist mange kostfibre og drukket nok væske når du lider af obstipation. Det anbefales at du får mindst 25-35 gram kostfibre om dage, samt 1,5 liter væske. Brug nedenstående liste som en retningslinje til at holde dine tarme i balance. Grunden til at det er vigtigt med kostfibre er at de binder væske i tarmene og gør at indholdet i tarmene bliver blødere, og derved lettere at presse ud. 

  • minimum 75 gram fuldkorn dagligt (fx havregryn, rugbrød, groft knækbrød og fuldkornspasta)
  • minimum 600 gram frugt og grønt dagligt hvoraf mindst 300 gram er grøntsager (agurk, tomat, salat og gulerødder)
  • halvdelen af grøntsagerne skal være grove grøntsager (for eksempel rodfrugter, broccoli, kål og bønner.

 

Gangiden® og Gangiden® Neutral til behandling af kronisk forstoppelse hos ældre:

Når du er obstiperet, er indholdet i tarmene knoldet og hårdt, afføringen vil have svært ved at passere igennem tarmene. Gangiden®/Gangiden® Neutral er et behandlingsmiddel til behandling af kronisk forstoppelse. Det virker på den måde, at det binder vand i tarmens indhold for på den måde at blødgøre afføringen i tarmen. Når afføringen er blevet blødgjort i tarmen, bliver tarmens bevægelser stimuleret, og indholdet i tarmen vil blive nemmere at komme af med.

  • Gangiden®/Gangiden® Neutral er et pulver som du skal opløse i vand. Når du har drukket det opløste produkt, vil den afførende virkning indtræde efter 12-24 timer.
  • Du kan anvende Gangiden® og Gangiden® Neutral til børn og voksne over 11 år, og du kan også anvende Gangiden® og Gangiden® Neutral som gravid.